
Hvorfor Pippi Langstrømpe?
Min mor er en engel inde i himlen, og min far er en negerkonge; det er skam ikke alle børn, der har så fornemme forældre. Pippi vinkede ofte til himlen og sagde: ”Du skal ikke være bange. Jeg skal nok klare mig!” Pippi var en stærk pige, en rollemodel for mig i en barndom, hvor der var smerte i hverdagen, med sygdom og tab af forældre. Jeg lærte, at når man er stærk, er det nødvendigt at være sød ved andre. Da jeg flyttede til andre lande, var jeg altid den fremmede, den der gik baglæns på gaden, og den der sagde alt det, man ikke skal. Men jeg mistede aldrig glæden ved livet, da det vigtigste for en tingfinder er at finde lykken, så jeg kan vinke til himlen og sige: ”Se, jeg klarede det helt godt.” Mine malerier giver mig styrke til at være anderledes, og ved hvert billede finder jeg lykken og giver den videre til andre. Hvert billede er min hilsen til himlen om, at jeg klarer det.
